Hårmaske
Trænger dit hår til lidt ekstra pleje, eller vil du blot forkæle dit hår? En hårmaske, hårkur eller treatment er et produkt, du med fordel kan inkorporere i din ugentlige rutine. Som det eneste produkt kan en hårmaske trænge ind i den indre kerne af hårstrået, hvor den tilføjer fugt og reparerer i dybden. Hvis du vil have et sundt, stærkt og glansfuldt hår, er det altså ikke nok at holde sig til shampoo og conditioner.
Teknisk set går shampooen ind og ”åbner” hårstrået, fjerner fedtstof fra hovedbunden og renser håret for stylingprodukter og skidt. Mens en conditioner lukker hårstråene igen for at beskytte håret mod skader og slitage.
Det er mellem de to trin, at man påfører en hårmaske, for at den kan gå ind og pleje håret, imens hårstråene er åbne. Men en hårmaske er ikke bare en hårmaske, der findes mange forskellige slags med hver deres egenskaber, som passer til alt tør, kruset og slidt hår til langt, tungt og tykt hår – eller noget midt imellem.
Generelt vil alle hårmasker:
- Tilføje fugt i dybden, genopbygge skadet hår og styrke håret mod slid.
- Give håret næring og styrke og dermed forebygge spaltede spidser.
- Give håret glans og blødhed.
- Beskytte håret mod varmebehandlinger med stylingjern og UV-stråler fra solen.
Vælg den rigtige hårmaske til dit hår
I et hav af forskellige hårmasker er det nemt at blive forvirret. Det kan være svært at finde ud af, hvilken hårmaske du skal vælge til lige præcis din hårtype. Her på Hairoutlet.dk finder du et væld af hårmasker fra kendte mærker som Paul Mitchell, REF, Maria Nila, NAK, Redken og Moroccanoil.
Hvis du har krøller, vil dit hår ofte være mere tørt og derfor have brug for, at du tilfører ekstra meget fugt og næring. Har du derimod skadet hår, fordi det er blevet farvet eller afbleget, er det en god idé at finde en hårmaske, der har fokus på at genopbygge og pleje intenst med særlige ingredienser. Hvis du kan finde en, der indeholder protein, så vælg den, da protein er med til at genopbygge håret.
Er dit hår stærkt og sundt, så skal du ikke glemme tanken om en hårmaske, da den stadig kan være med til at bibeholde styrken og forebygge mod skadede spidser. Her skal du kigge efter en maske til normalt hår. Men husk at enhver hårmaske er bedre end slet ingen.