Få sundt hår

Der er ikke noget bedre end lækkert, velplejet hår, der skinner om kap med solen og ikke knækker i tide og utide. Det er ikke alle, der er født med naturligt sundt hår – men heldigvis er der masser af muligheder for, at du selv kan pleje dit hår i den rigtige retning. Læs med her, og bliv klogere på tips og tricks til, hvordan du kan få et sundere hår – fra inderst til yderst og fra rod til spids.

Styrk dit hår indefra

Der er mange måder at påvirke håret på. En af dem, der er mest nærliggende, er gennem det, du putter i munden. Ved at spise de rigtige vitaminer, mineraler og næringsstoffer kan du styrke håret indefra til at blive stærkere og mere sundt. Spiser du fiberholdig kost såsom grøntsager, frugt, kød og fuldkornsprodukter, plejer du ikke bare din krop – du styrker og plejer samtidig dit hår. Er du i underskud på et eller flere parametre, kan håret opleves spaltet og tør, og du bør måske overveje et kosttilskud, som kan være med til at give dit hår et ekstra boost. Dit hår sætter især pris på følgende vitaminer og mineraler:

  • A-, B-, C- og E-vitamin
  • Jern, magnesium, Calcium og Zink
  • Omega-3-fedtsyrer

Styrk dit hår udefra

Foruden kosten så spiller din daglige hårrutine også en stor rolle i dit hårs sundhed. Gode hårprodukter hænger uløseligt sammen med godt hår – og derfor bør du nøje overveje, hvilke produkter der egner sig bedst til dit hår. Det er ikke helt ligegyldigt, om du har kort, langt, krøllet, tykt eller tyndt hår. Vælg en shampoo og en conditioner, der kan pleje dit hår i dybden og give styrke og glans.

En god tommelfingerregel er, at hår aldrig bør vaskes mere end max 2-3 gange om ugen, da sulfater i shampoo kan være med til at udtørre håret, fordi det fjerner hårets naturlige fedtlag. Derudover bør du tørre håret forsigtigt, så du undgår, at det knækker unødigt.

Beskyt dit hår mod varme

Når solen bager, er det vigtigt, at du beskytter dit hår lige så vel, som du bruger solcreme på huden. Det kan du gøre ved at benytte en UV-spray, der beskytter mod de skadelige UV-stråler, samt varmebeskyttende produkter inden du går i gang med at style dit hår med varmeapparater såsom glattejern eller føntørre. Du kan desuden supplere din hårvask med en ugentlig hårkur, der trænger ind og plejer i dybden. Det er et godt supplement til balsam og hjælper med at sikre, at dit hår ikke kommer til at se trist og tørt ud.